Villages 2020, Forgeurac, Badischer Landwein
Storebror til Pinot Noir’en og her er lige skruet et hak op på alle knapper. Elegant duft af højsommermodne jordbær og hindbær, peber-note, frisk skovbund, altså klassisk Pinot Noir med dybde og harmoni. I munden god syre, stor smagskoncentration og god mundfylde. En vin som danser rundt på tungen, pirrer og behager, smyger sig om smagsløgene og printer sig ind på nethinden. Temmelig kraftig Pinot Noir med en smule tannin, som vidner om, at vinen har en smuk udvikling foran sig. Fremragende vin.
Drue
100% Spätburgunder
Producent
Område
Baden, Tyskland
Produktionsmetode
Biodynamisk jordbrug. Håndhøstet in små kasser for at undgå brud på druerne. Low intervention produktion, dvs: op til 100% hele klaser, ingen kold maceration, spontangæret i op til 3 uger på gamle egetræsfade, kurvepresset ved håndkraft, lagret på små, gamle egertræsfade, naturlig malolaktisk gæring, omstukket en enkelt gang (uden pumper), ingen klaring, filtrering, eller pumpning ved aftapning (kun tyngdekraft).