Forgeurac
Baden, Tyskland
Med inspiration fra Bourgogne tryller Uwe og Marco med biodynamiske Spätburgunder-druer fra hele Baden.
En kort køretur syd for den historiske universitetsby Heidelberg ankommer man til den lille, stille by St. Leon. Byen gør absolut intet væsen af sig og der er ingen vinmarker i sigte her. Men under byens gamle smedje sker der ting og sager. Her har Uwe Lange og Marco Pfielhinger startet et mikrovineri op, som bærer det frankofile navn Forgeurac. Og det er der ingen tilfældigheder i. Navnet kommer selvfølgelig af selve smedjen (forgearge på fransk), og Uwe og Marco har begge tilbragt meget tid i det ikoniske franske vindistrikt Bourgogne.
Uwe er ekspert inden for biodynamik og har arbejdet som inspektør for Demeter. Marco er geolog og har arbejdet som jordbundsforsker. De er altså enige om, at det er kvaliteten af vinmarken og dyrkningen af druerne, som sætter standarden for vinen. Med Bourgogne som ideal har de to opsøgt og opkøbt mindre marker med særlig terriormæssig interesse i alle afkroge af Baden. Her dyrker de primært Spätburgunder, eller skulle vi ikke bare sige Pinot Noir, fuldstændig efter biodynamikkens forskrifter.
Druerne høstes manuelt og fragtes til smedjen i St. Leon, hvor de spontangærer og presses i en gammel kurvepresses i gårdhaven, inden de ved tyngdeloven overføres til de små, gamle egetræsfade, der står i smedjens kælder. Ingen temperaturstyring, ingen pumper, minimal iltkontakt, lang gæringsperiode, ingen filtrering. Det er puritansk vinproduktion på højeste plan. Eller som andre ville kalde det: ægte naturvin. Vinen skal afspejle terrioret og intet andet.
Med Uwe og Marcos vine har vi fundet det, vi selv ville betegne som en lille, skjult perle i det store tyske vinland. Uwe og Marco laver rene og naturlige vine med en unik karakter og smag af det sted, hvor planterne har vokset. Det er superelegante, koncentrerede og nuancerede Spätburgundere (og andre), der trods deres burgundiske forbilleder, er 100% tro mod deres tyske ophav. En stor, stor vinoplevelse, som efterlader et varigt indtryk – i mund og i sind.
Produkter fra Forgeurac
Fakta om Forgeurac
2014
Grundlagt
2.5
Dyrkningsareal (ha)
200
Årlig produktion i fl.
2014
Grundlagt
2.5
Dyrkningsareal (ha)
200
Årlig produktion i fl.
Uwe Lange & Marco Pfielhinger
Ejere
Ingen, under øko-certificering
Certificeringer
Spätburgunder, Weißburgunder, Portugieser, mfl.
Druer
Billedegalleri
Adresse:
Skt. Leon
Hjemmeside: