top of page

Relaterede produkter

Grauburgunder 2023, Weingut Hungermüller, Rheinhessen

Grauburgunder 2023, Weingut Hungermüller, Rheinhessen

kr 99,00Pris

En klassiker fra det tyske vinkort. Denne Grauburgunder fremstår som en robust hvidvin med noter af både grønne og gule frugter samt undertoner af de tropiske frugter.

 

Der er bestemt intet ”gråt” over denne skønne hvidvin, og egentlig er det også et ganske misvisende navn for druen er på ingen måde grå at se på og vinen heller ikke. Men det er nu engang det navn man anvender i Tyskland for druen der i Frankrig (Alsace) kendes som Pinot Gris og i Italien som Pinot Grigio. Og så er det måske alligevel slet ikke så dumt, at den tyske udgave stikker lidt ud i forhold til den franske og italienske version rent navnemæssigt for det gør den bestemt også smagsmæssigt.

 

Tidligere kaldte man vinene på Grauburgunder for Ruländer, og det var typisk vine med noget restsødme og en lidt ”flad” fyldighed, lidt i retning af en middelgod Pinot Gris fra Alsace. Men det ændrede sig for en 10-15 år siden, hvor man fandt sin egen stil i Tyskland, og i dag står Grauburgunderen typisk for en tør hvidvin med en flot krop og relativ kraftig struktur.

 

Således også denne Dittelsheimer Grauburgunder fra Hungermüller. Farven er elegant, let citrongul og med svage rosa toner (en moden Grauburgunder drue er rosa tenderende mod rød/blålig, så der er masser af farve at hente i skallerne, hvis man vil), mens duften er markant med primært grønne og florale noter. De gule stenfrugter og de tropiske melder sig dog også tydeligt og afrundes med oplevelser af græs, tomatblade og våde sten. Smagen bekræfter duftoplevelsen og efterlader en med en flot og relativ lang eftersmag, hvor de tropiske frugter står stærkt.

 

Vinen holder beskedne 12% alkohol, men fremstår alligevel som en fyldig vin, der udmærker sig med sin saftige friskhed og flot afrundede slutning. 

 

  • Drue

    Grauburgunder

  • Producent

    Weingut Hungermüller

  • Område

    Rheinhessen, Tyskland

  • Produktionsmetode

    Økologiske principper. Spontangæret. Vegansk.

bottom of page