Fleurie Reserve 2015, Domaine de Leyre-Loup, Beaujolais

Fleurie Reserve 2015, Domaine de Leyre-Loup, Beaujolais

kr 125,00Pris

Fadlageret Beaujolais Cru med lang levetid. Lad dig ikke snyde af, at det er en Beaujolais og at den allerede er 6 år gammel - den viser nærmest ingen tegn på alder. De bedste druer er udvalgt til vinen, som har lagret i tolv til atten måneder på en kombination af små og store, brugte fade. 

 

Vinen har en mellemfyldig lilla farve. En imødekommende duft af violer, valmuer og roser, moden, rød frugtblanding, sure kirsebær, suppleret med subtile noter af mørk chokolade, nyristet kaffe, brændt træ og læder, og i afslutningen marcipan, brombær og solbær. Vinen er tør, rig på syre og med mærkbare tanniner. I smagen dominerer rosensaft, modne brombær, mørke kirsebær, samt lette notre af kanel og bagte kastanjer.

 

En vin der vokser betydeligt med en smule ilt, eller på anden- og tredjedagen efter åbning. Men så længe får den nok ikke lov til at stå efter åbning. Meget spændende Beaujolais, der viser, hvor langt områdets vine kan komme med den rette tilgang. Om 10 år kan den sagtens hamle op med en rød Bourgogne på samme alder.

  • Druer

    100% Gamay (gamay noir juis blanc)

  • Producent

    Domaine Leyre-Loup

  • Område

    Beaujolais, Frankrig

  • Køb og afhentning

    Vine kan efter aftale afhentes ved Birkegården 79, 3500 Værløse eller ved Borups Alle 31, 2200 København.

  • Jordsammensætning

    Granitholdig, med overfladesand.

  • Udbytte

    38 hl/ha

  • Høst

    Håndplukket i små bokse. Håndsorteret ved sorteringsbord.

  • Produktionsmetode

    Delvis afstilkning. Semi-carbonic maceration ved lave temperaturer. Fermenteret på ståltank og lagret på store egetræsfade (4500l) og demi muits (600l).