top of page

Relaterede produkter

2019 Chardonnay 45, Sekt Brut Natür, Winzerhof Linder, Badischer Landwein

2019 Chardonnay 45, Sekt Brut Natür, Winzerhof Linder, Badischer Landwein

kr 225,00Pris

Mousserende vin fra Ronald Linder, der viser naturfilosoffen fra nye sider. Funky orangevin og eksperimenter er lagt til side til fordel for kunsten, det er at kunne fremstille mousserende, flaskegærede vine på en 100% naturlig måde. Denne her er lavet på Chardonnay, som efter første gæring på tank kommer på flaske for at gennemgå andengæringen, og hviler på bærmen i flasken i 30 måneder. Det sætter sine tydelige spor. Vinen har en strågul farve og livlige bobler. Nu kommer der lige en kavalkade af duftnoter, og det er ikke fordi disse ligefrem vælter op ad glasset, for dette er også en subtil vin, en lidt genert, måske ligefrem fornem vin, der godt ved, at den har meget at byde på, men underspiller og kræver noget af sin kurtiserende. Nå men altså, smagsnoter: gærnoter, oxiderede æbler, let brændt smør, brændte citroner, mandarinskal, marcipan, søde krydderier som kanel og nelliker. Vi må holde her for at bevæge os videre til smagen, som så til gengæld er mere stringent og koncentreret omkring friskpresset æblejuice, en snert af smør og en smule salinitet i finish. Den er let i munden, og boblerne løfter den op. Helt tør, selvfølgelig, så den skal ikke åbnes til kransekagen eller andet sødt stads. Her et glas mousserende som vil være spændende at drikke sammen med mad, måske endda noget lidt tungere/federe, hvor munden ville have godt at en opfriskende tår mellem bidderne.

  • Drue

    Chardonnay

  • Producent

  • Område

    Baden, Tyskland

  • Produktionsmetode

    Biodynamisk. Low intervention. Store eksperimenter.

bottom of page