2019 Blanc de Noir 49, Sekt Brut Natür, Winzerhof Linder, Badischer Landwein
Ronald har her præsteret en super elegant og balanceret mousserende vin. Lavet på ren Spätburgunder, der må være presset så lige så nænsomt, som pavens gevandter, spontangæret i ståltank, og andengæret på flaske i 24 måneder inden degorgering (altså, ren champagnemetoden). Vinens klare, lyse farve passer naturligt til dens friske duft af grønne æbler og citrus. Her er ingen slinger i valsen - ingen funky undertoner eller sidespring, som vi ellers kender fra Ronalds vine. Vinen er knastør, opløftende og forfriskende, med lette æble- og citrusnoter, henad en tør, syrlig cider. Det er en simpel vin, men også en utroligt velsmagende og vellavet vin. Men også en vin som vokser på en i alt dens simplicitet og naturlighed. Og glæden ved at drikke et stringent, vellavet og 100% naturligt glas bobler er stor. Perfekt til aperitif, eller simple retter, hvor vinen ikke skal overdøve maden, men elevere den og drysse sit stjernestøv henover.
Drue
Spätburgunder
Producent
Område
Baden, Tyskland
Produktionsmetode
Biodynamisk. Low intervention. Ren vin.