Pörlapà 2013, Barbera d'Asti DOCG Superiore, Boeri Vini, Piemonte (kasse)

Pörlapà 2013, Barbera d'Asti DOCG Superiore, Boeri Vini, Piemonte (kasse)

kr 774,00 Regulær pris
kr 500,00Salgspris

6 x Barbera d'Asti DOCG Superiore, Pörlapà 2013. Farven er dyb og mørk, nærmest sort, og gardinerne er lange og tætte i farven. Duften er tæt og i starten meget lukket, men åbner sig langsomt med violer, cigarkasser og modne brombær. Smagen er kompleks, fyldig og alligevel blød med stor koncentration omkring de sorte bær og noterne af tobak og lakrids. Og selv med 15% alkohol er der masser af charme og friskhed i eftersmagen. Et brag af en vin, der råber på store glas og masser af motion.

 

Navnet "Pörlapà" er lokal dialekt og er et udtryk der bruges som anerkendelse for noget der er helt og aldeles fantastisk. Druerne er plukket fra vinstokke der er mindst 35 år gamle, udbyttet er reduceret til 6.500 kg/ha og der produceres kun 7.000 flasker om året. Vinen lagrer 18 måneder på nye små egefade og den vil udvikle sig positivt de næste 8-10 år.

Det er en kraftig vin og den vil have godt af, at få modspil med lige så kraftig mad, dvs rødt kød og vildt - ligesom en stor Barolo!

 

Boeri Vini er en lille (10 ha) familieejet vinård beliggende i Costigiole d'Asti midt mellem Alba og Asti. Her har familien i 5 generationer dyrket vin siden 1900 og fra 1998 har de nuværende ejere, brødrene Giorgio og Roberto bevidst satset på produktion af kvalitetsvine med Barbera som deres signaturdrue. Og resultatet er intet mindre end fremragende!

 

Barbera er sammen med Nebbiolo de to helt store blå druer i Piemonte. Mens Nebbiolo lægger krop til de store vine fra kommunerne Barolo og Barbaresco, så er Barbera mere knyttet til områderne omkring Alba og Asti. Boeri Vini har siden 1998 satset benhårdt på at producere nogen af områdets bedste Barberaer og de tre her viser at det til fulde er lykkedes.

  • Druer

    100% Barbera

  • Producent

    Boeri

  • Område

    Piemonte, Italien

  • Køb og afhentning

    Vine kan efter aftale afhentes ved Birkegården 79, 3500 Værløse eller ved Borups Alle 31, 2200 København.

©2019  Birkegaarden vinimport. Af Bendt og Rybner. Birkegaardenvin.dk CVR: 34716536