Winzerhof Linder

Ronald Linder skal nok mere opfattes som en naturfilosof end en vinbonde i nogen forstand. I 2011 begyndte han sine natureksperimenter på sin fars vingård og har siden overtaget hele driften af de 4 ha land. Han startede med at forbyde al maskineri i marken og begrænse brugen af ikke-naturlige sprøjtemidler til kobber og svovldioxid for at skåne både planter og jord. Siden har han introduceret frugttræer i markerne, hårdføre Heidschnuke-får til græsning mellem og under rækkerne - sågar også til at tynde ud i vinbladene om sommeren - og en hel række af biodynamiske præparater til understøttelsen af planternes naturlige vækst og sygdomsbekæmpelse (anvendt efter Maria Thuns så- og plantekalender). ”Vores planter ser ikke sundere ud, men de er mere levende end før” som Ronald selv eftertænksomt bemærker.

Lige så dogmatisk og biodynamisk en naturelsker, lige så anarkistisk og dynamisk en vinmager er Ronald, og det er primært det, der skinner igennem i hans vine. I markerne vokser et væld af forskellige druesorter, herunder Grauburgunder (30%), Spätburgunder (20%), Müller Thurgau (20%), Sauvignon Blanc (10%) og Cabernet Blanc (10%), foruden små parceller af blandt andet Chardonnay og Gewürtztraminer. I kælderen blandes druerne i en række utraditionelle cuvéer, med fantastisk sprudlende, varierede og overraskende resultater. Så lur os, om der ikke er en mening med ’galskaben’ – en veludviklet tungespidsfornemmelse og indædt kendskab til druernes helt særlige udtryk og karakteristika. Nogle druer får dog lov til at gære for sig. Blandt andet en knivskarp syrebasker af en Grauburgunder, hvis oxiderede, kværnede røde æbler og grapefrugtsaft vi faldt pladask for – for ikke at nævne dens smukke, matte pinkrøde farve.

Ronalds dogmatiske tilgang til vindyrkning har også haft sin pris. I 2021 mistede han næsten hele sin årgang til meldug, og måtte improvisere og trække på sit netværk for at hente noget af det tabte ind igen. Det blev dog vores held. For ud af det kom to super skarpe orangevine lavet på en blanding af hhv. Müller-Thurgau og Muskateller (Gschbusi), og Weissburgunder og Grauburgunder (Käpseli) – en blanding af druer fra egne og venners marker.

Og så har vi slet ikke snakket om Kaiserstuhl, den for længst udslukte vulkan midt i Rhindalen, hvor vingården og markerne ligger. Vi er (selvfølgelig) i Baden, ca. 30 minutter fra Freiburg. Uden for byen Endingen, oppe i bakkerne, finder man Ronalds vingård i en lille dal omringet af frodig natur, vinmarker og bløde bakker – det emmer altså af den naturlighed som er indbegrebet af Ronalds vine. Ved Kaiserstuhl finder man Tysklands varmeste vinmark, hvilket vidner om området relativt lune klima, og området er i øvrigt kendt for sine mange forskellige jordbundstyper. Ronalds marker repræsenterer de fleste af disse jordbundstyper, blandt andet dyb løss, muldet løss, og en større del med et tyndt af løss over forvitret vulkansk klippesten.